Hovedindgangen ved solopgang
Haven
1700 tals haven er anlagt med kanaler og øer. Der er fem broer og fire øer i haven.
Broerne er i 2014 blevet istandsat.
Øerne er Midtøen indrammet af kanalerne, Andebakkeøen med en hejrekoloni, Kinaøen med lysthuset og Kildeøen med vandfaldet.
I haven er der to åbne hovedakser med frit udsyn. Den ene går øst-vest fra hovedindgangen ved Frederiksberg Runddel til Nordre Fasanvej, den anden nord-syd fra Andebakkeøen til Frederiksberg Slot.
Oversigtsfolder om Frederiksberg Have her
Hejremanden
Jeg har læst i en lokal avis, at hejrekolonien opstod for nogle år siden ved at en flok hejrer stak af fra Zoologisk Have og slog sig ned i friheden på Andebakkeøen. I begyndelsen fløj de dog jævnligt tilbage til Zoo, hvor de blev fodret. Man har så åbenbart accepteret at hejrerne kunne bo i Frederiksberg Have, hvor de efterhånden kunne forsyne sig selv med fisk fra kanalerne. Med årene er hejrerne blevet meget tamme, så man kan komme dem ganske nær. Det skyldes især indsatsen fra Hejremanden, som han kaldes. Han har i årevis dagligt bragt fiskerester til hejrerne. Så snart han viser sig kommer hejrerne flyvende hen til ham og spiser godbidderne hos ham. Med tiden kom der forbud mod at fodre dyrene i Haven. Hejremanden flyttede så udenfor haven. Her blev det også forbudt. Det lykkedes ham dog at lokke hejrerne over på pladsen bag Frederiksberg Centret hvor han kunne fodre. Men her blev det også forbudt. Hejremanden døde i november 2023. Så nu er det slut med godbidderne. Det sidste sted han fodrede hejrerne var i en lille have bag vestsiden af Frederiksberg bibliotek. Her er der i 2024 opsat en mindeplade for ham.
Mindeplade Sulten hejre venter forgæves