Arkitektur og byrum

Frederiksberg Allé

Frederiksbergs flotteste gade er Frederiksberg Allé. Den går fra grænsen til Københavns kommune ved Vesterbrogade til Sankt Thomas Plads og fortsætter herfra i snorlige retning til Frederiksberg Have. Gaden er en dobbeltallé af kandelaberformede lindetræer og brede fortove.  Forbilledet er de parisiske boulevarder.

Frederiksberg Allé

Sankt Thomas Plads

I den østlige ende af Frederiksberg Allé ligger Sankt Thomas Plads. Her lå et landsted som hed “St. Thomas”, opkaldt efter den tidligere koloni i Dansk Vestindien. Det var A. H. Riise som købte landstedet i 1872 efter i 30 år at have drevet apotek i Charlotte Amalie på St. Thomas.

Landstedet er nu væk og på pladsen står i dag to flotte fontæner. De fortæller historien om Frederiksberg,

Den ene har en statue på toppen af en hollænderkone med barn og blomster. Hollænderne kom til Amager i 1500 tallet og introducerede grønsags- og blomsterdyrkning. I 1651 blev 20 hollænderfamilier flyttet fra Amager til Frederiksberg og fortsatte med grønsager og blomster.

Den anden fontæne har en falkoner på toppen. Der var en falkonergård på Frederiksberg, hvor man opdrættede jagtfalke til kongens hof.

Der findes i dag på Frederiksberg både en Hollændervej og en Falkoner Allé.

       

          Hollænderfontænen                                           Falkonerfontænen

Alhambra

Den smukkeste bygning på Frederiksberg Allé hedder Alhambra. Den ligger på hjørnet af Frederiksberg Allé og Alhambravej. Bygningen er opført i 1906 i Jugendstil, hvilket ses i de mange ornamenter hentet fra naturen. Bygningen er blevet renoveret  for få år siden. 

          

         

Klik på foto for forstørrelse i ny fane.

Den nyeste bygning på Frederiksberg Allé er ejendommen over den nye metrostation på hjørnet af Frederiksberg Allé og Platanvej. Stationen blev inviet i september 2019.

  Metrostationen Frederiksberg Allé 

Den Franske Skoles fejlbombning

Ved Frederiksberg Allé 74 lå Jeanne d’Arc Skolen, også kaldt Den Franske Skole. Skolen blev bygget i 1924 og var en pigeskole drevet af katolske nonner. Senere kom også drenge til i børnehave.

I slutningen af 2. verdenskrig 21. marts 1945 kom der et bombetogt fra England. Målet var at bombe Gestapos hovedkvarter i Shell huset på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Kampmannsgade. Flyene fløj lavt for at undgå tysk radar. Et af flyene i den første bølge ramte en lysmast ved godsbaneterrænet og blev kraftig beskadiget, så det endte med at styrte ned i en passage mellem Den Franske Skole og Avenyteatret på Frederiksberg Allé. Nogle fly i næste bølge så en kraftig røg fra det styrtede fly og troede at det var målet for bombningen, hvorfor de kastede bomberne ved den franske skole. Det blev en forfærdelig katastrofe, hvor 87 børn og 29 voksne omkom. 

Efter krigen blev området genopbygget med pæne beboelsesblokke og et mindesmærke ud til alléen. Ved mindesmærket bliver der hvert år 21. marts lagt kranse til minde om den frygtelige begivenhed. Der kommer hvert år en krans fra Royal Air Force. Denne krans er ikke som de andre lavet af plantegrønt og friske blomster, men i stedet af røde papirvalmuer. Det er fordi valmuen er et symbol for ofrene i de britiske krige. Det stammer fra 1. verdenskrig, hvor markerne i Flandern efter krigens slutning var oversået med kors over de faldne mellem vildtvoksende blodrøde valmuer. Valmuens blomst ligner et sort skudhul med rødt blod omkring. I dag går mange englændere med en papirvalmue på tøjet fra midt i oktober til hen i november hvor 1. verdenskrig sluttede – se eksempler https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4307986.ece

 

 

 


Madvigs Allé

Madvigs Allé har en gammel reklame på en sidehusmur.

Der er faktisk tre reklamer oveni hinanden. Den nyeste er for fabrikken LION der producerer elektrotekniske apparater. Bagved aner man med grå skrift TEFA  Teknisk Fabrikation. Bagerst endnu en reklame med meget store grå bogstaver som er svær at tyde (slutter med stort ‘ed’ nederst til højre – måske står der ‘Maler værksted’).

Her er der gjort meget ud af udsmykningen. Husene her er fra lige før 1900.


 

Taarnet

På hjørnet af H. C. Ørstedsvej og Kastanievej ligger et hus med et flot tårn. Her boede digteren Johannes Jørgensen en periode. Det var her han startede det litterære tidsskrift ‘Taarnet’ og startede dermed den danske sammenslutning af Symbolisterne, som var opstået i Frankrig nogle år forinden. Taarnet nåede kun at udkomme i et årstid. De mest kendte tilhængere af Symbolisterne var Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Symbolismen var  aktiv i Danmark fra 1900-1910.