{"id":74,"date":"2016-05-19T14:40:18","date_gmt":"2016-05-19T12:40:18","guid":{"rendered":"http:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/?page_id=74"},"modified":"2026-01-25T17:28:45","modified_gmt":"2026-01-25T16:28:45","slug":"jorge-luis-borges","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/?page_id=74","title":{"rendered":"Tre Forfattere"},"content":{"rendered":"

\"Fjodor  <\/a> \"Thomas<\/a>   \"\"  <\/strong><\/span><\/p>\n

   <\/strong><\/span>Fjodor Dostojevskij              Thomas Mann                 Jorge Luis Borges.<\/strong><\/span><\/p>\n

Ovenst\u00e5<\/span>ende forfattere er top-3 for mig. Jeg har l\u00e6st alle b\u00f8ger af dem..<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Fjodor Dostojevskij (1821 -1861)<\/strong><\/span><\/h6>\n
 <\/h6>\n
Dostojevskijs b\u00f8ger handler om mennesker, Han havde en stor psykologisk indsigt. Naturen interesserer ham ikke, Jeg kan ikke mindes at have l\u00e6st en eneste naturbeskrivelse i hele forfatterskabet. Men han har en eminent evne til at s\u00e6tte sig ind i menneskers psyke, ideer og v\u00e6rem\u00e5de. Som forh\u00f8rsdommeren siger til Raskolnikov i “Forbrydelse og straf”: ‘Mennesket er ikke en traktat p\u00e5 to sider, min herre’.<\/span><\/h6>\n
  <\/h6>\n
Hovedv\u00e6rker<\/strong>
– Arme mennesker (1846)
– Dobbeltg\u00e6ngeren (1846)
– Hvide n\u00e6tter (1848)
– Det d\u00f8de hus (1862)
– Optegnelser fra et k\u00e6lderdyb (1864)
– Forbrydelse og straf (1866)
– Spilleren (1866)
– Idioten (1868)
– De besatte (1872)
– Ynglingen (1875)
– Br\u00f8drene Karamazov (1880)<\/span><\/h6>\n

  
I 1965 udkom Dostojevskijs samlede v\u00e6rker i dansk overs\u00e6ttelse af Ejnar Thomassen. Jeg var lige flyttet til Aarhus for at studere efter ovest\u00e5et skolegang i min f\u00f8deby. Jeg abonnerede fra starten p\u00e5 de 24 bind som udkom i l\u00f8bet af nogle \u00e5r. Det tog mig dog mange \u00e5r f\u00f8r jeg havde l\u00e6st alt. <\/span>Den f\u00f8rste bog var “Idioten” i to bind. Den handlede om det gode menneske fyrst Mysjkin, som led af epilepsi, ligesom Dostojevskij selv gjorde.<\/span><\/p>\n

Den bedste bog, efter min mening, er “De besatte”. Den handler om en gruppe unge nihilister og deres politiske projekt under devisen Alt er tilladt. Albert Camus har i sin bog “Sisyfos  myten” skrevet to essays om denne bog. Et om hovedpersonen Stavrogin og et om Kirilov (det filosofiske selvmord).<\/span><\/p>\n

“Br\u00f8drene Karamazov” er Dostojevkijs sidste og l\u00e6ngste v\u00e6rk. Det fylder tre bind i Samlede V\u00e6rker. Der er i 2020 udkommet en ny overs\u00e6ttelse ved Marie Tetzlaff i et bind (800 t\u00e6tskrevne sider). “Br\u00f8drene Karamazov” betragtes som hans bedste v\u00e6rk, nogle mener endog det er verdens bedste bog. Jeg har fornylig genl\u00e6st den i den nye udgave. Det er et mesterv\u00e6rk. Bogen udkom f\u00e5 m\u00e5neder f\u00f8r Dostojevskijs d\u00f8d. Han havde planer om at skrive en forts\u00e6ttelse, men n\u00e5ede det ikke.<\/span><\/p>\n

B\u00f8ger om Dostojevskij<\/strong>
Knud Hansen, teolog og forstander p\u00e5 Askov H\u00f8jskole,  har skrevet en bog “Dostojevskij”, der udkom i 1973. Den er en virkelig god ledsager til l\u00e6sning af Dostojevskijs b\u00f8ger. Eigil Steffensen skrev i Information om bogen: ‘…afgjort den v\u00e6sentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger p\u00e5 dansk’. Desv\u00e6rre blev jeg f\u00f8rst opm\u00e6rksom p\u00e5 bogen, da jeg havde l\u00e6st forfatterskabet. Men jeg har haft gl\u00e6de af den ved genl\u00e6sninger.<\/span><\/p>\n

Tine Roesen har fornyligt skrevet en bog “Dostojevskij. En introduktion”. Bogen udkom i 2021 og er rigtig god. Hun har i \u00f8vrigt nyoversat nogle af Dostojevskijs ungdomsv\u00e6rker.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Thomas Mann (1875 – 1955)<\/strong><\/span><\/p>\n

Thomas Mann er uden tvivl Tysklands betydeligste forfatter i det 20. \u00e5rhundrede. Han var f\u00f8dt i L\u00fcbeck ud af en borgerlig stork\u00f8bmandsfamilie. Han blev gift og fik seks b\u00f8rn med Katia Pringsheim, hvis for\u00e6ldre var j\u00f8der. Thomas Mann og Katia slog sig ned i M\u00fcnchen. I 1930erne da nazismen kom til magten m\u00e5tte de flygte til Schweiz hvor de boede i K\u00fcssnacht p\u00e5 nordsiden af Z\u00fcrich s\u00f8en fra 1933 til 1936.I 1936 blev Manns b\u00f8ger forbudt i Tyskland og familien kom aldrig tilbage til Tyskland. I1937rejste de til USA, hvor de boede i Pacific Palisades t\u00e6t ved Los Angeles. I 1954 vendte de tilbage til Schweiz, hvor de slog sig ned i Kilchberg p\u00e5 sydsiden af Z\u00fcrich s\u00f8en. Han d\u00f8de \u00e5ret efter og ligger begravet p\u00e5 den protestantiske kirkeg\u00e5rd i Kilchberg. Jeg har bes\u00f8gt Manns barndomshjem i Mengstrasse L\u00fcbeck, som nu er museum, og hans hus og gravsted i Kilchberg.<\/span><\/p>\n

  \"\"<\/a>                \"\"<\/a>
<\/strong>   Thomas Manns Barndomshjem i L\u00fcbeck          Thomas Manns grav i Kilchberg    <\/span><\/p>\n

Hovedv\u00e6rker
<\/strong>– Buddenbrooks – En families forfald (Buddenbooks – Vervall einer Familie) 
– Trolddomsbjerget I-II (Der Zauberberg) 
– Josef og hans br\u00f8dre I-IV (Josef und seine Br\u00fcder)
– Doktor Faustus (Doktor Faustus)
– Den bedragne
– Den udvalgte
– Felix Krull
– Tidlige fort\u00e6llinger 1893 -1912 I (S\u00e4mtliche Erzahlungen Band I)
– Sene fort\u00e6llinger 1919 – 1953 II (S\u00e4mtliche Erzahlungen Band II)<\/span><\/p>\n

Mens jeg stadig gik i skole k\u00f8bte jeg p\u00e5 det \u00e5rlige bogudsalg “Huset Buddenbrook – En L\u00fcbeckersl\u00e6gts historie” af Thomas Mann. Det var den f\u00f8rste bog jeg l\u00e6ste af Mann og ogs\u00e5 den f\u00f8rste roman i hans forfatterskab, udkommet 1901. Min udgave var oversat af Johannes Wulff. I 2002 kom en nyovers\u00e6ttelse af Niels Brunse: “Buddenbrooks – En families forfald”. Titlen er direkte oversat fra originalen “Buddenbrooks – Verfall eine Familie” i mods\u00e6tning til Wulffs. Generelt er \u00e6ldre overs\u00e6ttelser ikke s\u00e5 tro mod originalen, man tog sig friheder. V\u00e6lg derfor altid den nyeste overs\u00e6ttelse. <\/span><\/p>\n

Min bedste bog af Thomas Mann, og m\u00e5ske den bedste bog jeg har l\u00e6st overhovedet, er “Trolddomsbjerget”. Den udkom i 1924 og blev oversat til dansk i 1930 af Carl V. \u00d8stergaard under titlen “Troldfjeldet”. Desv\u00e6rre er der i \u00d8stergaards overs\u00e6ttelse en del udeladelser fra originalen.  Men I 1989 kom en ny overs\u00e6ttelse med titlen “Trolddomsbjerget” ved Ulrich Horst Petersen, og den blev mit f\u00f8rste bekendtskab med bogen. Jeg var p\u00e5 det tidspunkt lige flyttet fra Danmark til et l\u00e6ngere arbejdsophold i Schweiz og l\u00e6ste bogen straks jeg havde skaffet den fra Danmark. Bogen foreg\u00e5r nemlig p\u00e5 et tuberkulosesanatorium i Davos i Schweiz. Den unge Hans Castorp fra Hamburg tager p\u00e5 en planlagt tre ugers ophold p\u00e5 sanatoriet for at bes\u00f8ge sin syge f\u00e6tter soldaten Joachim Ziemssen. Sanatoriet er et symbol p\u00e5 verdenssamfundet. Tuberkul\u00f8se patienter kommer hertil fra hele verden p\u00e5 kurophold. Nogle f\u00e5r det bedre og rejser hjem, men de fleste kommer flere gange tilbage til sanatoriet efter tilbagefald. Mange d\u00f8r og nye kommer til. Da Castorp har v\u00e6ret der de tre uger foresl\u00e5r l\u00e6gen at han f\u00e5r taget et r\u00f8ntgenbillede af lungerne, og minsandten om der ikke er en “fugtig plet”, Han overtales derfor til at blive der lidt l\u00e6ngere og komme i behandling. Det ender med at han bliver i syv \u00e5r. Sanatoriet er et fascinerende menageri af patienter som godt ved at de er d\u00f8deligt syge og derfor foretager sig gr\u00e6nseoverskridende ting. Nogle er involveret i spiritisme og psykoanalyse. Der er ogs\u00e5 mange romancer mellem patienterne. Femme fatalle madame Chauchat er ombejlet n\u00e5r hun kommer p\u00e5 kurophold. Selv Hans Castorp kommer ind i varmen hos hende. Hans Castorp er egentlig ikke syg og betragter det hele lidt udefra. Han er dog under inflydelse af to personer fra landsbyen Davos, Settembrini der repr\u00e6senterer den franske civilisation, og hans modpart jesuiterpr\u00e6sten Naphta, der repr\u00e6sentere den tungere tyske kultur. Begge fors\u00f8ger hver for sig at opdrage Hans Castoph gennem samtaler p\u00e5 spadsereture i bjergene. Hele opholdet bliver derfor ogs\u00e5 en dannelsesrejse for Hans Castorp. Settembrini og Naphta er uenige om n\u00e6sten alt og det ender med en duel hvis udfald ikke skal afsl\u00f8res her. Bogen slutter da Castorps f\u00e6tter d\u00f8r, og Hans Castorp forlader sanatoriet efter syv \u00e5r. Man kan gisne om at han melder sig som soldat i 1. verdenskrig, som netop er brudt ud.<\/span><\/p>\n

De to bind fort\u00e6llinger indeholder en r\u00e6kke perler som er blevet oversat separat, f. eks. “D\u00f8den i Venedig”,  “Mario og troldmanden”,  “Tonio Kr\u00f6ger”, “Der kleine herr Friedemann”, m.m.<\/span><\/p>\n

Thomas Mann modtog i 1929 Nobelprisen , is\u00e6r for bogen “Buddenbrooks”, som begrundelse. Det \u00e6rgrede Mann, da han mente at “Trolddomsbjerget” som udkom 1924 var en bedre bog.<\/span><\/p>\n

B\u00f8ger om Mann
<\/span><\/strong>– Hermann Kurzke: Thomas Mann. LIvet som kunstv\u00e6rk. (Das Leben als Kunstwerk) <\/span>
– Tilmann Lahme: Familien Mann. (Die Manns, Geschichte einer familie)<\/span><\/p>\n

Kurzke er nok den bedste og mest komplette beskrivelse af forfatterskabet. Den udkom i Tyskland 2006, 51 \u00e5r efter Thomas Manns d\u00f8d. \u00c5ret f\u00f8r, i 2005, var breve og dagb\u00f8ger blevet offentlig tilg\u00e6ngelige, s\u00e5 meget nyt materiale er refereret i bogen. Blandt andet Manns homofile, men n\u00e6ppe udlevede, tilb\u00f8jeligheder er omtalt.<\/span><\/p>\n

Lahmes bog udkom i 2015 og handler mest om den noget dysfunktionelle Mann familie. De seks b\u00f8rn nassede godt p\u00e5 faderen og udnyttede hans ber\u00f8mthed til at leve livet rundt om i verden. S\u00f8nnen Klaus var ogs\u00e5 forfatter, men misbruger og begik selvmord i Cannes. Datteren Erika var skuespiller og skribent. Hun havde en Cabaret som hed “Die Pfefferm\u00fchle”.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Jorge Luis Borges (1899 – 1986)<\/span><\/strong><\/h6>\n
  <\/h6>\n
Jorge Luis Borges er en ener i verdenslitteraturen. Han minder ikke om nogen anden forfatter. Han skrev udover digte og essays kun korte fort\u00e6llinger. Alle fort\u00e6llinger har en id\u00e9, og ofte en overraskende slutning. Mit kendskab til Borges startede i slutningen af 1970erne hvor jeg boede i Porto Alegre i det sydlige Brasilien. En indisk kollega gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5 Borges og jeg fandt i en engelsk boghandel en samling fort\u00e6llinger af Borges. Siden har jeg l\u00e6st hvad der er oversat til dansk og engelsk.<\/span><\/h6>\n

J L Borges blev f\u00f8dt i <\/span>Buenos Aires \u2013 den nordlige bydel Palermo, Calle Serrano.
I 1914 flyttede familien til Geneve for at Borges\u2019 far kunne blive behandlet for en \u00f8jensygdom, hvilket dog ikke faldt heldigt ud. Grundet udbruddet af 1. verdenskrig kunne familien ikke rejse tilbage til Argentina, s\u00e5 Borges gik i gymnasiet i Geneve. Han vendte med familien tilbage til Buenos Aires i 1921. Borges boede i 40 \u00e5r p\u00e5 Calle Maip\u00fa 994. Han d\u00f8de under en rejse i Geneve, hvor han ligger begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden Plain-Palais. Gravstenen er interessant (se nedenfor). Et liv mere l\u00e6st end levet har nogen sagt. Borges kendte verdenslitteraturen ud i alle kroge. En l\u00e6rd mand. Han var gift en kort periode i sine yngre \u00e5r, men boede sammen med sin mor det meste af livet. Han led ligesom faderen af en \u00f8jensygdom, der gjorde ham helt blind som 55 \u00e5rig. Han har selv i bogen “Syv Aftener” humoristisk sagt at det var et udtryk for Guds geniale ironi, at han b\u00e5de gav ham b\u00f8gerne og blindheden! Borges blev kort f\u00f8r sin d\u00f8d gift med sin mange \u00e5r yngre sekret\u00e6r og veninde, Maria Kodama, som arvede rettighederne til hans forfatterskab.<\/span><\/p>\n

Plain-Palais kirkeg\u00e5rden i Geneve
<\/strong><\/span>Kirkeg\u00e5rden, hvor Borges er begravet, har jeg bes\u00f8gt adskillige gange. Den ligger t\u00e6t p\u00e5 Geneve centrum. Motivet p\u00e5 gravstenen er oldnordisk. Borges kunne b\u00e5de oldengelsk og oldislandsk.<\/span><\/p>\n

\"20140811_081847\"<\/a>                 \"20140811_082319\"<\/a>
Graven set forfra<\/span><\/p>\n

Stenen viser slaget<\/span> ved Maldon i England 991, hvor briterne forsvarede sig mod vikingerne. Inskriptionen forneden er fra et oldengelsk kvad om slaget “og de frygtede ikke” st\u00e5r der <\/span><\/p>\n

\"20140811_082453\"<\/a>                  \"20140811_082035\"<\/a>
Graven set bagfra<\/span> (den eneste grav jeg har set med inskription p\u00e5 bagsiden!)<\/span><\/p>\n

Over vikingeskibet st\u00e5r der en inskription p\u00e5 oldislandsk: “Han tekr sverthit Gram og lekkr i methal theira bert”, hvilket betyder: \u201dHan tager sv\u00e6rdet Gram og l\u00e6gger det blottet i sengen imellem dem \u201d. Det refererer til Sigurd og Brynhilde i V\u00f8lsungesagaen. Under vikingeskibet st\u00e5r \u201dFra Ulrica til Javier Ot\u00e1rola\u201d, hvilket refererer til fort\u00e6llingen \u201dUlrica\u201d i \u201dBogen af Sand\u201d. Maria Kodama og Borges kaldte hinanden for Ulrica og Javier, som gentager historien om Sigurd og Brynhilde. Det var Maria der fik lavet gravstenen.<\/span><\/p>\n

B\u00f8ger af Borges
<\/strong><\/span>– Fiktioner (Ficciones) Fort\u00e6llinger
<\/span>– Aleffen (El Aleph) Fort\u00e6llinger<\/span>
– Nederdr\u00e6gtighedens verdenshistorie (Historia universal de la infamia) Fort\u00e6llinger<\/span>
– Andre Inkvisitioner (Otras inquisiciones) Fort\u00e6llinger<\/span>
– Bogen af sand (El libro de arena) Fort\u00e6llinger<\/span>
– Borges og jeg (El Hacedor) Digte og Fort\u00e6llinger<\/span>
– Digte 1923-85
– Atlas  Rejsebeskrivelser
– Rosa og Bl\u00e5t (Rosa y Azul) Fort\u00e6llinger
– Brodie’s report (El informe de Brodie) Fort\u00e6llinger
– Syv aftener (Siete noches) Foredrag
– Ni essays om Dante
<\/span>+ nogle ikke oversatte ting<\/span><\/p>\n

Borges’ yndlingsl\u00e6sning 
<\/strong><\/span>– Homer
– Dante
– Islandske sagaer
– Stevenson
– Poe
– Chesterton
– Mark Twain
– Shaw
– Kafka
– Thomas de Quincey (Dr\u00f8mmenes betydning. Opium misbruger)
– John Dee (mystiker fra Shakespeares tid)
– Leon Bloy
– Walt Whitman (L\u00e6rte ham betydningen af de lange lister og opremsninger)<\/span><\/p>\n

Temaer for Borges\u00b4 fort\u00e6llinger
<\/strong><\/span>– Tid, uendelighed
– Labyrinter
– Helt \u2013 forr\u00e6der (ogs\u00e5 i samme person)
– Krigere, h\u00e6vn. Gauchoer
– Dr\u00f8m – virkelighed (Ens eksistens er en dr\u00f8m dr\u00f8mt af en anden)
– Holisme. Alt i det mindste (ref. Aleffen)
– Gentagelser
– Teologi set som filosofi
– Nordisk mytologi
– Orientens mystik
– Kabbalaen<\/span><\/p>\n

B\u00f8ger om Borges
<\/strong><\/span>Der findes en m\u00e6ngde b\u00f8ger om Borges. De f\u00f8lgende har jeg l\u00e6st.
<\/span>– Ditlev Tamm: Jorge Luis Borges. En Introduktion
– Rex Butler: Borges\u2019 Short Stories
– William G Bloch: The unimaginable mathematics of Borges’ “Library of Babel”
– Tidsskriftet KRITIK nr. 140 indeholder flere artikler om Borges<\/span><\/p>\n

Referencer og associationer til Borges.
<\/strong>Borges har haft indflydelse p\u00e5 en m\u00e6ngde forfattere. Nedenst\u00e5ende er hvad jeg selv er st\u00f8dt p\u00e5.<\/span><\/span><\/p>\n

\u201dBorges og de evige orangutanger\u201d<\/strong> af Luis Fernando Verissimo  (LFV).
<\/span>LFV er f\u00f8dt og bor i Porto Alegre, hovedstaden i Brasiliens sydligste stat Rio Grande do Sul. LFV er s\u00f8n af staten RGSs nationalskjald Erico Verissimo. Bogen er en litter\u00e6r krimi med t\u00e6tte referencer til Borges\u2019s univers. Borges er med i bogen og den der til sidst opklarer forbrydelsen.
<\/span><\/span><\/p>\n

\u201dTangosangeren\u201d<\/strong> af Tom\u00e1s Eloy Mart\u00ednez. Forfatteren er argentiner, men boede  i USA til sin d\u00f8d i 2010. Bogen foreg\u00e5r i Buenos Aires under den \u00f8konomiske krise i 2001. Den handler om en amerikansk litteraturstuderende, der er p\u00e5 jagt efter en invalid tangosanger, Julio Martel. Borges, som har skrevet essays om tangoens oprindelse, er ogs\u00e5 en stor del af romanen. Fort\u00e6lleren kommer til at bo i et pensionat i det hus hvor Borges\u00b4s fort\u00e6lling Aleffen foreg\u00e5r. Den handler ogs\u00e5 om den verdensber\u00f8mte tangosanger Carlos Gardel<\/strong>, som d\u00f8de i et flystyrt i 1935 45 \u00e5r gammel. Gardel fik kultstatus.
<\/span><\/span><\/p>\n

\u201dVolver\u201d<\/strong> spansk film af Pedro Almod\u00f3var fra 2006 Hovedrollen spilles af den vidunderlige Pen\u00e9lope Cruz. Titlen Volver (at vende tilbage) er dobbelttydig. Dels refererer den til handlingen, hvor en bedstemoder er d\u00f8d, men vender tilbage og bor skjult i familiens hus. Men Volver er ogs\u00e5 titlen p\u00e5 en af Carlos Gardels<\/strong> mest kendte tangosange. Denne sang synger Penelope Cruz i filmen.
<\/span><\/span><\/p>\n

“Rosens Navn”<\/strong> af Umberto Ecco. Den blinde munk, som har beg\u00e5et mordene, hedder Jorge de Burgos, alts\u00e5 en klar reference til Jorge Luis Borges. Endvidere romanens titel “Rosens Navn” er i Borges\u00b4 stil, hvor navne og symboler nogle gange betyder mere end genstanden. Slutreplikken i “Rosens Navn” er ‘stat rosa pristina nomine, nomina nuda tenemus’ (‘Den fordums rose best\u00e5r gennem sit navn, kun navnene beholder vi’).
<\/span><\/span><\/p>\n

“City of Glass”<\/strong> af Paul Auster. Her vandrer Stillman rundt i byen dag efter dag diskret fulgt af detektiven Quinn. Quin opdager at Stillmans rute vist p\u00e5 et kort hver dag danner et bogstav. Bogstaverne danner et ord. Der er en lignende metode i Borges’ fort\u00e6lling “D\u00f8den og passeren”, hvor en r\u00e6kke mord foreg\u00e5r p\u00e5 steder, der indplottet p\u00e5 et kort, danner en bestemt figur.<\/span><\/p>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Fjodor Dostojevskij              Thomas Mann                 Jorge Luis Borges. Ovenst\u00e5ende forfattere er top-3 for mig. Jeg har l\u00e6st alle b\u00f8ger af dem..   Fjodor Dostojevskij … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":472,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-74","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/74","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=74"}],"version-history":[{"count":54,"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/74\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1533,"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/74\/revisions\/1533"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/472"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=74"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}