{"id":34,"date":"2016-05-17T16:04:15","date_gmt":"2016-05-17T14:04:15","guid":{"rendered":"http:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/?page_id=34"},"modified":"2020-10-11T09:17:27","modified_gmt":"2020-10-11T07:17:27","slug":"en-litteraer-gaade","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/steen-noergaard.dk\/wordpress\/?page_id=34","title":{"rendered":"En Litter\u00e6r G\u00e5de"},"content":{"rendered":"

De implicerede<\/strong><\/span><\/p>\n

\"JamesJoyce\"    \"KarenBlixen\"<\/a>    \"SelmaLagerloef\"<\/a><\/p>\n

           James Joyce                        Karen Blixen                        Selma Lagerl\u00f6f<\/span><\/p>\n

.                                            \"KristinaNilsson\"<\/a><\/p>\n

.                                                      Kristina Nilsson<\/p>\n

 <\/p>\n

En episode<\/strong><\/span><\/p>\n

I nedenst\u00e5ende fire v\u00e6rker indg\u00e5r en f\u00e6lles episode som et billede p\u00e5 publikums begejstring og hengivenhed overfor en operasangerinde. Det foreg\u00e5r i 1800 tallet. Episoden best\u00e5r i at tilskuere, efter en fantastisk forestilling, sp\u00e6nder hestene fra operasangerindens drosche for selv at tr\u00e6kke vognen til destinationen. Episoden er ret us\u00e6dvanligt og n\u00e6ppe opdigtet uafh\u00e6ngigt af hinanden. Men hvor stammer det fra? Hvem har kopieret fra hvem? Ligger der en virkelig begivenhed bag?<\/span><\/p>\n

Fire V\u00e6rker<\/strong><\/span><\/p>\n

    \n
  1. James Joyce: \u201dDen d\u00f8de\u201d i Dublin Fort\u00e6llinger 1914.<\/span>
    \n \u201dThe dead\u201d er den sidste af de 15 fort\u00e6llinger i \u201dDubliners\u201d. Fort\u00e6llingen blev skrevet i 1906-1907 men novellesamlingen blev f\u00f8rst udgivet i 1914.<\/span>
    \n Novellen er fremragende og betragtes som noget af det bedste i engelsk novellekunst. Den amerikanske filminstrukt\u00f8r John Houston har filmatiseret novellen med sin datter Angelica Houston i rollen som Gretta Conroy. Det var i\u00f8vrigt John Houstons sidste film.<\/span> Ved det \u00e5rlige juleselskab hos to \u00e6ldre ugifte s\u00f8stre, Kate og Julia Morkan, i Dublin fort\u00e6lles f\u00f8lgende:<\/span>
    \n \u201d… Mary Jane f\u00f8rte konversationen tilbage til den regul\u00e6re opera. En af hendes elever havde givet hende en billet til Mignon<\/em>. Det var naturligvis udm\u00e6rket; men hun kunne ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 den stakkels Georgina Burns. Mr. Browne kunne g\u00e5 endnu l\u00e6ngere tilbage, til de gamle italienske selskaber, der g\u00e6stede Dublin \u2013 Tietjens, Ilma de Mazurka, Campanini, den store Trebelli Giuglini, Ravelli, Aramburo. Dengang, sagde han, blev der sunget i Dublin. Han fortalte ogs\u00e5, hvordan \u00f8verste galleri i det gamle Royal var stopfyldt aften efter aften, hvordan en italiensk tenor en aften havde sunget Let me like a soldier fall <\/em>da capo fem gange og hver gang havde taget det h\u00f8je C, og hvordan tilskuerne fra galleriet i deres begejstring sp\u00e6ndte hestene fra en eller anden primadonnas vogn og selv trak hende gennem gaderne til hendes hotel. <\/em><\/strong>… \u201d<\/span><\/span><\/span><\/span> 
    \n  <\/li>\n
  2. Karen Blixen: \u201dDr\u00f8mmerne\u201d i Syv fantastiske Fort\u00e6llinger 1935.<\/span>
    \n Min yndlingsfort\u00e6lling har altid v\u00e6ret \u201dDr\u00f8mmerne\u201d. Den handler om den store operasangerinde Pellegrina Leoni, som kom ud for en ulykke ved en brand i La Scala operaen i Milano, s\u00e5 hun ikke l\u00e6ngere kunne synge. I stedet bruger hun sit liv p\u00e5 at spille roller, ikke p\u00e5 teatret, men i virkeligheden. Marcus Cocoza, en gammel rig j\u00f8de og beundrer, f\u00f8lger og beskytter hende som en skygge overalt hvor hun befinder sig i verden.<\/span>
    \n I fort\u00e6llingen beretter Marcus Cocoza om Pellegrinas storhedstid og fort\u00e6ller at hendes yndlingspublikum var de fattige folk p\u00e5 galleriet.<\/span>
    \n Videre beretter han:<\/span>
    \n \u201dDa Publikum efter den f\u00f8rste Opf\u00f8relse af \u2019Medea\u2019<\/em><\/strong> sp\u00e6ndte Hestene fra min Vogn, som hun k\u00f8rte i, for selv at tr\u00e6kke den,<\/em><\/strong> … , hun byggede en regnbue af straalende Smil over Milanos Gadefejere, Dragere , Frugts\u00e6lgere og Vandb\u00e6rere. Hun ville med gl\u00e6de v\u00e6re d\u00f8d for dem. Jeg ved det , jeg sad hos hende i vognen, hun holdt min Haand.<\/span><\/span><\/span><\/span><\/span> 
    \n  <\/li>\n
  3. Karen Blixen: \u201dBabettes G\u00e6stebud\u201d 1952.<\/span>
    \n Fort\u00e6llingen blev filmatiseret i 1988 af Gabriel Axel med Stephane Audran i rollen som Babette. Filmen fik, som f\u00f8rste danske film nogensinde, en Oscar pris.<\/span>
    \n Denne fort\u00e6lling foreg\u00e5r i en lille by, Berlevaag, i en norsk fjord. To ugifte s\u00f8stre, Martine og Filippa, hvis afd\u00f8de far havde v\u00e6ret provst og stifter af en religi\u00f8s sekt, boede her alene med en fransk tjenestepige, Babette. I deres ungdom have Filippa haft en fransk sangl\u00e6rer. Achille Papi, som kom forbi efter en optr\u00e6den i Stockholms Opera, h\u00f8rte Filippa synge i kirken i Berlevaag. Han blev meget betaget og s\u00e5 i Filippa en kommende opera-primadonna, som ville l\u00e6gge Paris for sine f\u00f8dder.<\/span>
    \n Achille pr\u00f8vede at overtale Filippa i f\u00f8lgende passus:
    \n\u201dSom en Stjerne, sagde han, vilde hun h\u00e6ve sig over alle Fortidens og Nutidens store Sangerinder. Kejseren og Kejserinden, Fyrsterne, Paris\u2019 fornemme Damer og bel-esprits vilde lytte til hende og udgyde taarer. Ogsaa det brede folk vilde tilbede hende, hun ville bringe Tr\u00f8st og Styrke til de Undertrykte og Forurettede. Naar hun forlod den store Opera ved sin Sangl\u00e6rers Arm, ville M\u00e6ngden sp\u00e6nde Hestene fra hendes Vogn og selv tr\u00e6kke den til Caf\u00e9 Anglais, hvor en uds\u00f8gt souper ventede hende.<\/em><\/strong>\u201d
    \n  <\/span><\/span><\/span><\/span><\/li>\n
  4. Selma Lagerl\u00f6f: “Et Barns Erindringer” 1930.<\/span>
    \nDet bind af hendes erindringer, som omhandler barndommen.<\/span>
    \n I beretningen om Maja R\u00e5d st\u00e5r f\u00f8lgende:<\/span>
    \n \u201dJeg kan godt lide at l\u00e6se om Kristina Nilsson der engang gik omkring p\u00e5 markederne og spillede violin, og som senere kom til at synge p\u00e5 den store Opera i Paris. Lige for nylig har jeg l\u00e6st om<\/em><\/strong> hvordan studenterne i New York<\/em><\/strong> sp\u00e6ndte hestene fra hendes vogn og trak den til hotellet<\/em><\/strong>, <\/em>og da blev jeg s\u00e5 r\u00f8rt at jeg fik t\u00e5rer i \u00f8jnene. Jeg bliver altid r\u00f8rt n\u00e5r jeg h\u00f8rer om nogen der har haft det vanskeligt, men som det senere er g\u00e5et godt.\u201d<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

    Udredning<\/strong><\/span><\/p>\n

    Jeg har l\u00e6st fort\u00e6llingerne i ovenst\u00e5ende r\u00e6kkef\u00f8lge. F\u00f8rstegangsl\u00e6sningerne er dog spredt over en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke:<\/span><\/p>\n

      \n
    1. \u201dDen d\u00f8de\u201d i perioden 1963-1965.<\/span><\/li>\n
    2. \u201dDr\u00f8mmerne\u201d 1968<\/span><\/li>\n
    3. \u201dBabettes G\u00e6stebud\u201d 1985<\/span><\/li>\n
    4. \u201dEt barns erindringer\u201d 2013<\/span><\/li>\n<\/ol>\n

      Jeg blev f\u00f8rst opm\u00e6rksom p\u00e5 sagen efter at jeg i 2010 havde h\u00f8rt et foredrag i James Joyce Selskabet af Frantz Leander Hansen (FLH). Her var hans tese at Karen Blixens \u201dBabettes g\u00e6stebud\u201d var st\u00e6rkt p\u00e5virket af James Joyce\u2019s \u201dDen d\u00f8de\u201d. Karen Blixen har aldrig omtalt \u201dDen d\u00f8de\u201d i breve, men man ved at hun i sin tid i Afrika modtog en bogpakke med bl. a. \u201dDubliners\u201d. Der var dog ogs\u00e5 if\u00f8lge FLH mange lighedspunkter i de to fort\u00e6llinger.
      \nSetup \u2013 to \u00e6ldre ugifte s\u00f8stre som havde forspildt en kunstnerisk karriere.
      \nScenen – et stort middagsselskab.
      \nOg meget mere. Han n\u00e6vnte dog ikke det her ber\u00f8rte citat.<\/span><\/p>\n

      Efter dette foredrag genl\u00e6ste jeg s\u00e5 \u201dDen d\u00f8de\u201d og \u201dBabette\u201d. Jeg blev naturligvis opm\u00e6rksom p\u00e5 episoden med hestevognen og vidste at det ogs\u00e5 forekom i \u201dDr\u00f8mmerne\u201d, som jeg har l\u00e6st adskillige gange. S\u00e5 hvis Karen Blixen havde kopieret Joyce p\u00e5 dette punkt, var \u201dBabette\u201d ikke f\u00f8rste gang hun havde brugt det, da \u201dDr\u00f8mmerne er \u00e6ldre\u201d. \u2013 Men, det er jo ikke sikkert hun har det fra Joyce.<\/span><\/p>\n

      Hvor stammer episoden fra? Detaljerne i episoden er stort set ens. Operasangerinde, hestene der sp\u00e6ndes fra vognen og tr\u00e6kkes af publikum. Stedet for episoden er dog ikke det samme (Dublin, Milano, Paris, New York).<\/span><\/p>\n

      Da jeg i 2013 l\u00e6ste \u201dEt barns erindringer\u201d for f\u00f8rste gang blev jeg lidt paf da jeg nu st\u00f8dte p\u00e5 samme episode i den fjerde sammenh\u00e6ng . Der er dog en afg\u00f8rende forskel p\u00e5 de fire fort\u00e6llinger. De tre f\u00f8rste er fiktive. Den sidste er derimod en selvbiografi, som m\u00e5 formodes at v\u00e6re baseret p\u00e5 fakta. Selma Lagerl\u00f6f blev f\u00f8dt i 1858 og den tid hun fort\u00e6ller om kan v\u00e6re da hun var 10-15 \u00e5r. Blixen bruger episoden i \u201dDr\u00f8mmerne\u201d i 1935, fem \u00e5r efter at \u201dEt barns erindringer\u201d udkom i 1930 og hun kan derfor have det herfra. Joyce\u2019s \u201dDen d\u00f8de\u201d er skrevet f\u00f8r \u201dEt barns erindringer\u201d, s\u00e5 Joyce har det ikke fra Selma, men kan sagtens have h\u00f8rt om den episode, som Selma har l\u00e6st om som barn. Selma fort\u00e6ller om den svenske operasangerinde Kristina Nilsson som levede fra 1843 til 1921. Hun var en af sin tids st\u00f8rste og mest feterede operasangerinder, og hun turnerede p\u00e5 hele verdens operascener. I 1870-72 var hun p\u00e5 sin f\u00f8rste USA turn\u00e9
      \n(se         sv.wikipedia.org\/wiki\/Kristina_Nilsson <\/a>). Selma var da 12-14 \u00e5r, s\u00e5 det er sikkert sandt at hun fornylig har l\u00e6st om episoden fra New York i en svensk avis eller et blad.<\/span><\/p>\n

      Konklusion<\/strong><\/span><\/p>\n

      Man kan s\u00e5ledes antage:<\/span><\/p>\n