Tre Forfattere

    

 Fjodor Dostojevskij                  Thomas Mann                 Jorge Luis Borges.

Jeg har læst alle bøger af ovenstående forfattere. De er top-tre for mig.

 

Fjodor Dostojevskij (1821 -1861)
 
Dostojevskijs bøger handler om mennesker, Han havde en stor psykologisk indsigt. Naturen interesserer ham ikke, Jeg kan ikke mindes at have læst en eneste naturbeskrivelse i hele forfatterskabet. Men han har en eminent evne til at sætte sig ind i menneskers psyke, ideer og væremåde. Som forhørsdommeren siger til Raskolnikov i “Forbrydelse og straf”: ‘Mennesket er ikke en traktat på to sider, min herre’.
  
Hovedværker
– Arme mennesker (1846)
– Dobbeltgængeren (1846)
– Hvide nætter (1848)
– Det døde hus (1862)
– Optegnelser fra et kælderdyb (1864)
– Forbrydelse og straf (1866)
– Spilleren (1866)
– Idioten (1868)
– De besatte (1872)
– Ynglingen (1875)
– Brødrene Karamazov (1880)

  
I 1965 udkom Dostojevskijs samlede værker i dansk oversættelse af Ejnar Thomassen. Da var jeg lige begyndt mit studium på Aarhus Universitet. Jeg abonnerede fra starten på de 24 bind som udkom i løbet af nogle år. Det tog mig dog mange år før jeg havde læst alt. Den første bog var “Idioten” i to bind. Den handlede om det gode menneske fyrst Mysjkin, som led af epilepsi, ligesom Dostojevskij selv gjorde.

Den bedste bog, efter min mening, er “De besatte”. Den handler om en gruppe unge nihilister og deres politiske projekt under devisen Alt er tilladt. Albert Camus har i sin bog “Sisyfos  myten” skrevet to essays om denne bog. Et om hovedpersonen Stavrogin og et om Kirilov (det filosofiske selvmord).

“Brødrene Karamazov” er Dostojevkijs sidste og længste værk. Den fylder tre bind i Samlede Værker. Der er i 2020 udkommet en ny oversættelse ved Marie Tetzlaff i et bind (800 tætskrevne sider). “Brødrene Karamazov” betragtes som hans bedste værk, nogle mener endog det er verdens bedste bog. Jeg har fornylig genlæst den i den nye udgave.

Bog om Dostojevskij
Teolog og forstander på Askov Højskole Knud Hansen har skrevet en bog “Dostojevskij”, der udkom i 1973. Den er en virkelig god ledsager til læsning af Dostojevskijs bøger. Eigil Steffensen skrev i Information om bogen: ‘…afgjort den væsentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger på dansk’. Desværre blev jeg først opmærksom på bogen, da jeg havde læst forfatterskabet. Men jeg har haft glæde af den ved genlæsninger.

 

Thomas Mann (1875 – 1955)

Thomas Mann er uden tvivl Tysklands betydeligste forfatter i det 20. århundrede. Han var født i Lübeck ud af en borgerlig storkøbmandsfamilie. Han blev gift og fik seks børn med Katia Pringenheim, hvis forældre var jøder. Thomas Mann og Katia slog sig ned i München. I 1930erne da nazismen kom til magten måtte de flygte til Schweiz hvor de boede i Küssnacht på nordsiden af Zürich søen fra 1933 til 1936.I 1936 blev Manns bøger forbudt i Tyskland og familien kom aldrig tilbage til Tyskland. I1937rejste de til USA, hvor de boede i Pacific Palisades tæt ved Los Angeles. I 1954 vendte de tilbage til Schweiz, hvor de slog sig ned i Kilchberg på sydsiden af Zürich søen. Han døde året efter og ligger begravet på den protestantiske kirkegård i Kilchberg. Jeg har besøgt Manns barndomshjem i Mengstrasse Lübeck, som nu er museum, og hans hus og gravsted i Kilchberg.

         
   Thomas Manns Barndomshjem i Lübeck              Thomas Manns grav i Kilchberg    

Hovedværker
– Buddenbrooks – En families forfald (Buddenbooks – Vervall einer Familie) 
– Trolddomsbjerget I-II (Der Zauberberg) 
– Josef og hans brødre I-IV (Josef und seine Brüder)
– Doktor Faustus (Doktor Faustus)
– Tidlige fortællinger 1893 -1912 I (Sämtliche Erzahlungen Band I)
– Sene fortællinger 1919 – 1953 II (Sämtliche Erzahlungen Band II)

Mens jeg stadig gik i skole købte jeg på det årlige bogudsalg “Huset Buddenbrook – En Lübeckerslægts historie” af Thomas Mann. Det var den første bog jeg læste af Mann og også den første roman i hans forfatterskab, udkommet 1901. Min udgave var oversat af Johannes Wulff. I 2002 kom en nyoversættelse af Niels Brunse: “Buddenbrooks – En families forfald”. Titlen er direkte oversat fra originalen “Buddenbrooks – Verfall eine Familie” i modsætning til Wulffs. Generelt er ældre oversættelser ikke så tro mod originalen, man tog sig friheder. Vælg derfor altid den nyeste oversættelse. Det gælder også Dostojevskijs bøger, hvor nogle af Ejnar Thomassens 24 bind er kommet i bedre nyoversættelser, især af Marie Tetzlaff. 

Min bedste bog af Thomas Mann, og måske den bedste bog jeg har læst overhovedet, er “Trolddomsbjerget”. Den udkom i 1924 og blev oversat til dansk i 1930 af Carl V. Østergaard under titlen “Troldfjeldet”. Desværre er der i Østergaards oversættelse en del udeladelser fra originalen.  Men I 1989 kom en nyoversættelse med titlen “Trolddomsbjerget” ved Ulrich Horst Petersen, og den blev mit første bekendtskab med bogen. Jeg var på det tidspunkt lige flyttet fra Danmark til et længere arbejdsophold i Schweiz og læste bogen straks jeg havde skaffet den fra Danmark. Bogen foregår nemlig på et tuberkulosesanatorium i Davos i Schweiz. Den unge Hans Castorp fra Hamburg tager på en planlagt tre ugers ophold på sanatoriet for at besøge sin syge fætter soldaten Joachim Ziemssen. Sanatoriet er et symbol på verdenssamfundet. Tuberkuløse patienter kommer hertil fra hele verden på kurophold. Nogle får det bedre og rejser hjem, men de fleste kommer flere gange tilbage til sanatoriet efter tilbagefald. Mange dør og nye kommer til. Da Castorp har været der de tre uger foreslår lægen at han får taget et røntgenbillede af lungerne, og minsanden om der ikke er en “fugtig plet”, Han overtales derfor til at blive der lidt længere og komme i behandling. Det ender med at han bliver i syv år. Sanatoriet er et fascinerende menageri af patienter som godt ved at de er dødeligt syge og derfor foretager sig grænseoverskridende ting. Nogle er involveret i spiritisme og psykoanalyse. Der er også mange romancer mellem patienterne. Femme fatalle madame Chauchat er ombejlet når hun kommer på kurophold. Selv Hans Castorp kommer ind i varmen hos hende. Hans Castorp er egentlig ikke syg og betragter det hele lidt udefra. Han er dog under inflydelse af to personer fra landsbyen Davos, Settembrini der repræsenterer den franske civilisation, og hans modpart jesuiterpræsten Naphta, der repræsentere den tungere tyske kultur. Begge forsøger hver for sig at opdrage Hans Castoph gennem samtaler på spadsereture i bjergene. Hele opholdet bliver derfor også en dannelsesrejse for Hans Castorp. Settembrini og Naphta er uenige om næsten alt og det ender med en duel hvis udfald ikke skal afsløres her. Bogen slutter da Castorps fætter dør, og Hans Castorp forlader sanatoriet efter syv år. Man kan gisne om at han melder sig som soldat i 1. verdenskrig, som netop er brudt ud.

De to bind fortællinger indeholder en række perler som er blevet oversat separat, f. eks. “Døden i Venedig”,  “Mario og troldmanden”,  “Tonio Kröger”, “Der kleine herr Friedemann”, m.m.

Thomas Mann modtog i 1929 Nobelprisen , især for bogen “Buddenbrooks”, som begrundelse. Det ærgrede Mann, da han mente at “Trolddomsbjerget” som udkom 1924 var en bedre bog.

Bøger om Mann
– Hermann Kurzke: Thomas Mann. LIvet som kunstværk. (Das Leben als Kunstwerk)
– Tilmann Lahme: Familien Mann. (Die Manns, Geschichte einer familie)

Kurzke er nok den bedste og mest komplette beskrivelse af forfatterskabet. Den udkom i Tyskland 2006, 51 år efter Thomas Manns død. Året før i 1955 var breve og dagbøger blevet offentlig tilgængelige, så meget nyt materiale er refereret i bogen. Blandt andet Manns homofile, men næppe udlevede, tilbøjeligheder er omtalt.

Lahmes bog udkom i 2015 og handler mest om den noget dysfunktionelle Mann familie. De seks børn nassede godt på faderen og udnyttede hans berømthed til at leve livet rundt om i verden. Sønnen Klaus var også forfatter, men misbruger og begik selvmord i Cannes. Datteren Erika var skuespiller og skribent. Hun havde en Cabaret som hed “Die Pfeffermühle”.

 

Jorge Luis Borges (1899 – 1986)
  
Jorge Luis Borges er en ener i verdenslitteraturen. Han minder ikke om nogen anden forfatter. Han skrev udover digte og essays kun korte fortællinger. Alle fortællinger har en idé, og ofte en overraskende slutning. Mit kendskab til Borges startede i slutningen af 1970erne hvor jeg boede i Porto Alegre i det sydlige Brasilien. En indisk kollega gjorde mig opmærksom på Borges og jeg fandt i en engelsk boghandel en samling fortællinger af Borges. Siden har læst hvad der er oversat til dansk og engelsk.

J L Borges blev født i Buenos Aires – den nordlige bydel Palermo, Calle Serrano.
I 1914 flyttede familien til Geneve for at Borges’ far kunne blive behandlet for en øjensygdom, hvilket dog ikke faldt heldigt ud. Grundet udbruddet af 1. verdenskrig kunne familien ikke rejse tilbage til Argentina, så Borges gik i gymnasiet i Geneve. Han vendte med familien tilbage til Buenos Aires i 1921. Borges boede i 40 år på Calle Maipú 994. Han døde under en rejse i Geneve, hvor han ligger begravet på kirkegården Plain-Palais. Gravstenen er interessant (se nedenfor). Et liv mere læst end levet har nogen sagt. Borges kendte verdenslitteraturen ud i alle kroge. En lærd mand. Han var gift en kort periode i sine yngre år, men boede sammen med sin mor det meste af livet. Han led ligesom faderen af en øjensygdom, der gjorde ham helt blind som 55 årig. Han har selv humoristisk sagt at det var et udtryk for Guds ironi, at han både gav ham bøgerne og blindheden. Borges blev kort før sin død gift med sin mange år yngre sekretær og veninde, Maria Kodama, som arvede rettighederne til hans forfatterskab.

Plain-Palais kirkegården i Geneve
Kirkegården, hvor Borges er begravet, har jeg besøgt adskillige gange. Den ligger tæt på Geneve centrum. Motivet på gravstenen er oldnordisk. Borges kunne både oldengelsk og oldislandsk.

20140811_081847                 20140811_082319
Graven set forfra

Stenen viser slaget ved Maldon i England 991, hvor briterne forsvarede sig mod vikingerne. Inskriptionen forneden er fra et oldengelsk kvad om slaget “og de frygtede ikke” står der 

20140811_082453                  20140811_082035
Graven set bagfra (den eneste grav jeg har set med inskription på bagsiden!)

Over vikingeskibet står der en inskription på oldislandsk: “Han tekr sverthit Gram og lekkr i methal theira bert”, hvilket betyder: ”Han tager sværdet Gram og lægger det blottet i sengen imellem dem ”. Det refererer til Sigurd og Brynhilde i Vølsungesagaen. Under vikingeskibet står ”Fra Ulrica til Javier Otárola”, hvilket refererer til fortællingen ”Ulrica” i ”Bogen af Sand”. Maria Kodama og Borges kaldte hinanden for Ulrica og Javier, som gentager historien om Sigurd og Brynhilde. Det var Maria der fik lavet gravstenen.

Bøger af Borges
– Fiktioner (Ficciones) Fortællinger
– Aleffen (El Aleph) Fortællinger
– Nederdrægtighedens verdenshistorie (Historia universal de la infamia) Fortællinger
– Andre Inkvisitioner (Otras inquisiciones) Fortællinger
– Bogen af sand (El libro de arena) Fortællinger
– Borges og jeg (El Hacedor) Digte og Fortællinger
– Digte 1923-85
– Atlas  Rejsebeskrivelser
– Rosa og Blåt (Rosa y Azul) Fortællinger
– Brodie’s report (El informe de Brodie) Fortællinger
– Syv aftener (Siete noches) Foredrag
+ nogle ikke oversatte ting

Borges’ yndlingslæsning 
– Homer
– Dante
– Islandske sagaer
– Stevenson
– Poe
– Chesterton
– Mark Twain
– Shaw
– Kafka
– Thomas de Quincey (Drømmenes betydning. Opium misbruger)
– John Dee (mystiker fra Shakespeares tid)
– Leon Bloy
– Walt Whitman (Lærte ham betydningen af de lange lister og opremsninger)

Temaer for Borges´ fortællinger
– Tid, uendelighed
– Labyrinter
– Helt – forræder (også i samme person)
– Krigere, hævn. Gauchoer
– Drøm – virkelighed (Ens eksistens er en drøm drømt af en anden)
– Holisme. Alt i det mindste (ref. Aleffen)
– Gentagelser
– Teologi set som filosofi
– Nordisk mytologi
– Orientens mystik
– Kabbalaen

Bøger om Borges
Der findes en mængde bøger om Borges. De følgende har jeg læst.
– Ditlev Tamm: Jorge Luis Borges. En Introduktion
– Rex Butler: Borges’ Short Stories
– William G Bloch: The unimaginable mathematics of Borges’ “Library of Babel”
– Tidsskriftet KRITIK nr. 140 indeholder flere artikler om Borges

Referencer og associationer til Borges.
Borges har haft indflydelse på en mængde forfattere. Nedenstående er hvad jeg selv er stødt på.

”Borges og de evige orangutanger” af Luis Fernando Verissimo  (LFV).
LFV er født og bor i Porto Alegre, hovedstaden i Brasiliens sydligste stat Rio Grande do Sul. LFV er søn af staten RGSs nationalskjald Erico Verissimo. Bogen er en litterær krimi med tætte referencer til Borges’s univers. Borges er med i bogen og den der til sidst opklarer forbrydelsen.

”Tangosangeren” af Tomás Eloy Martínez. Forfatteren er argentiner, men boede  i USA til sin død i 2010. Bogen foregår i Buenos Aires under den økonomiske krise i 2001. Den handler om en amerikansk litteraturstuderende, der er på jagt efter en invalid tangosanger, Julio Martel. Borges, som har skrevet essays om tangoens oprindelse, er også en stor del af romanen. Fortælleren kommer til at bo i et pensionat i det hus hvor Borges´s fortælling Aleffen foregår. Den handler også om den verdensberømte tangosanger Carlos Gardel, som døde i et flystyrt i 1935 45 år gammel. Gardel fik kultstatus.

”Volver” spansk film af Pedro Almodóvar fra 2006 Hovedrollen spilles af den vidunderlige Penélope Cruz. Titlen Volver (at vende tilbage) er dobbelttydig. Dels refererer den til handlingen, hvor en bedstemoder er død, men vender tilbage og bor skjult i familiens hus. Men Volver er også titlen på en af Carlos Gardels mest kendte tangosange. Denne sang synger Penelope Cruz i filmen.

“Rosens Navn” af Umberto Ecco. Den blinde munk, som har begået mordene, hedder Jorge de Burgos, altså en klar reference til Jorge Luis Borges. Endvidere romanens titel “Rosens Navn” er i Borges´ stil, hvor navne og symboler nogle gange betyder mere end genstanden. Slutreplikken i “Rosens Navn” er ‘stat rosa pristina nomine, nomina nuda tenemus’ (‘Den fordums rose består gennem sit navn, kun navnene beholder vi’).

“City of Glass” af Paul Auster. Her vandrer Stillman rundt i byen dag efter dag diskret fulgt af detektiven Quinn. Quin opdager at Stillmans rute vist på et kort hver dag danner et bogstav. Bogstaverne danner et ord. Der er en lignende metode i Borges’ fortælling “Døden og passeren”, hvor en række mord foregår på steder, der indplottet på et kort, danner en bestemt figur.